Koncert med egne sange
Mads Westfall er udover at være en suveræn underholder også en dygtig sangskriver, og han tilbyder naturligvis også koncerter med sine helt egne sange. Så kan man samle et lydhørt og interesseret publikum, f.eks. på et spillested, et galleri eller i et privat hjem, er der noget ganske særligt at hente her.
Mads sammensætter et program med de bedste sange fra hans 7 solo-albums, der alle har fået fine anmeldelser og er blevet spillet i DR, og supplerer ofte med nyskrevne sange. De stærke, filosofiske og morsomme tekster om samfundet og hverdagslivet fremføres med et kæmpe musikalsk overskud, og man sendes hjem med en dejlig oplevelse og noget at tænke over.
Også her er fleksibilitet og nærvær i højsædet. Mads Westfall tilpasser altid sin optræden til lejligheden, forbereder sig i tæt dialog med arrangøren, og er altid klar til at improvisere efter stemningen i lokalet. Så uanset hvilken type indslag du vælger, kan du være sikker på, at det passer perfekt ind.